Kolby Mølle

Åbningstider:

Juni, juli, august:
Mandag og torsdag 15-17

Entré:
Voksne: 20 kr.
Børn: gratis.
Kun kontanter.

På vejen mellem Kolby Kås og Kolby ligger Samsøs eneste hollandske mølle, Kolby Mølle.

Møllen er bygget i 1859 i Søbyvad ved Hammel af den kendte møllebygger Niels Olsen, Randers. Den blev flyttet til Samsø i 1899, muligvis fordi der på øen ikke kunne skaffes tilstrækkeligt med træ af den svære kaliber, der krævedes for at bygge en mølle.

Selvom Kolby Mølle ophørte med at male mel i 1947, er det stadig muligt at besøge møllen og studere de komplicerede trækonstruktioner, der fik de store kværnsten til at dreje.

Økomuseum Samsø - Museumsvej 10, 8305 Samsø, tlf. 86 59 21 50, email: info@ecomuseum-samso.dk