Beyergården
Mårup hovedgade 22, Mårup
Åbningstider: Juni, juli, august
Onsdag og fredag 14-16
Entré:
Voksne 30 kr.
Børn 15 kr.
Den gamle skippergård har været i samme slægts eje i 10 generationer siden 1673.
Gårdens sidste ejer, Rasmus Beyer, stod ofte i porten og bød gæster indenfor, hvor han meget engageret viste rundt i den gamle slægtsgård.
Nu er Rasmus borte, men ”Beyergårdens Venner” har påtaget sig at føre traditionen videre. De holder gården åben og fortæller om den gamle slægts- og skippergård.
Interiøret i gårdens stuer fortæller om livet på Rasmus’ forældres, bedsteforældres og oldeforældres tid.
I gårdens vestlænge er indrettet et rum til fordybelse. Her fortæller slægtninge og bekendte i videoklip om livet på Beyergården, og gennem litteratur og billeder er det muligt at få mere at vide om tilværelsen på landet i ældre tid.
Om sommeren arrangeres ofte sangaftner i den gamle gård.
