Husmandsstedet Fredensdal

Åbningstider: juni, juli, august
Tirsdag, torsdag og søndag 10-12
I skolesommerferien åbent alle dage kl. 10-12 undtagen lørdag.
Om ekstra åbent i påske- og efterårsferien – spørg på Velkomstcentret.

Entré:
Voksen 40 kr.
Børn (over 3 år) 20 kr.

 Adresse: Vestermarksvej 20, Vesterløkken

Fredensdal er et husmandssted fra 1930’erne.

Museet arvede ejendommen fra den sidste ejer, Eduard Kjeldmann, som havde boet her hele sit liv. Efter forældrenes død i 1930’erne overtog han ejendommen, og mens han i ejendommens drift fulgte med tiden – dog uden skiftet fra hest til traktor – skete der kun meget få ændringer i hjemmet.

Stuer, køkken, spisekammer og soels (bryggers) står uforandrede som i forældrenes tid, bortset fra at der er installeret elektrisk lys.

I de to sovekamre er der indrettet udstillingsrum. På baggrund af dagbogsoptegnelser fra 1909 til 1935 fortælles om familiens daglige liv og arbejde på ejendommen.

I stalden og på markerne kan du møde ejendommens besætning af gamle danske husdyrracer: køer og grise, geder og fjerkræ og hesten, Jokum.

Alt afhængig af årstiden kan besøgende være heldige at se Jokum i arbejde sammen med stedets frivillige “husmænd”.

Den gamle prydhave er reetableret med staudebede, buksbomhække og havegange, som den så ud på fotografier fra 1920’erne.

Stedet blev bygget i 1904 af Søren Kjeldmann og har dannet rammen om hans, hustruen Emilie og sønnen Eduards liv.

Fra dagbogsoptegnelserne og fotografier får vi et indblik i et nøjsomt og opfindsomt bondeliv.

Fredensdal er et typisk eksempel på det lille familiebrug, som var så vigtig en del af dansk landbrug i størstedelen af det 20. århundrede.

Økomuseum Samsø - Museumsvej 10, 8305 Samsø, tlf. 86 59 21 50, email: info@ecomuseum-samso.dk