Introduktion til Samsøs historie
Samsøs historie strækker sig over mange tusinde år, og i Velkomstcentret kan I få en introduktion til øens spændende historie. Indtil jernbanen kom til var hovedvejene over havet, og det har sat sit præg på Samsø.
Bronzealderhøjene langs med vestkysten af øen, de tre store skanser fra englandskrigens tid, der beskytter Stavns fjorden, middelalderborgene, Kanhave kanalen fra vikingetiden og sagnene om Ilse Made Kilde er blot nogle af de få emner, man kan tage fat på.
Introduktionen foregår i Velkomstcentret, hvor I først skal se en lille film om Samsø historie gennem 16.000 år, og bagefter vil en formidler fortælle lidt mere specifikt om et par emner indenfor Samsøs historie. Er der nogle bestemte emner I gerne vil arbejde med, så sig det og vi skal se, hvad vi kan gøre.
Det tager 30-40 min. og koster 250kr.
